Hjælp udviklingen af webstedet med at dele artiklen med venner!
Indfødte egearter som f.eks. stilken og fastsiddende eg er udbredt i hele Tyskland. Deres andel af det samlede skovareal er godt 11 procent. De fleste naturaliserede arter findes i parker.
I en nøddeskal
- Indfødte egearter er blandt de mest almindelige træarter i tyske skove
- regionale omdrejningspunkter er Pfalz-skoven, Spessart og det varme lavland i Tyskland
- blandt de naturaliserede arter er rødeg den mest almindelige
- udendørs vokser løvtræerne på solrige og delvist skyggefulde steder
Indfødte eg-arter
Følgende egearter er hjemmehørende i Tyskland:
dunet eg (Quercus pubescens)
- Forekomst: Parker, haver, vejkanter
- homozygote skovbevoksninger i Tyskland: i den sydvestlige del af Baden-Württemberg (især i Kaiserstuhl), Thüringer Saale-dalen
- Jord: sandet til meget leret, tolererer våde steder godt
Den dunede eg har fået sit navn fra de behårede bladstilke og undersider. Kilde: Andrew Butko, Ab plante 663, redigeret fra Plantopedia, CC BY-SA 3.0
Vækst:
- Højde: op til 20 meter
- Krone: bred krone med sparsomme udragende grene
- Stammediameter: 40 til 50 centimeter, meget gamle eksemplarer op til 2,5 meter
bark/grene:
- Bark: gråbrun, tyk, groft ru fjerbeklædt
- Kviste: revnet bark
Blad:
- Bladstilk: cirka 1,5 centimeter
- Bladblad: ovale eller ovale til elliptiske, sinuerede, glatte bladrand, 4 til 8 lapper, op til 12 centimeter lange
- Bladoverflade: mørkegrøn
- Underside af blade: behåret, grågrøn tomentose
- Efterårsfarve: gul
agern:
- enkeltvis eller i klynger (tre til fire agern)
- 2 til 2,8 centimeter lang
- bæger: halvkugleformet, behåret
- Dækker en fjerdedel af frugten, op til maks. halvdelen
Engelsk eg (Quercus robur)
- et andet almindeligt navn: tysk eg, sommereg
- Forekomst: Parker, haver, vejkanter, skovtræ
- Jord: sandet leret til meget leret, rig på næringsstoffer, dyb
Varsel: Da den engelske eg er meget tilpasningsdygtig, vokser den også på skiftevis fugtig til våd jord samt på tør sandjord (ege-birkeskov, eg-fyreskov)
Vækst:
- Højde: op til 40 meter
- Krone: bred og afrundet
- Stammediameter: op til tre meter, fritstående op til otte meter
bark/grene:
- Bark: blank grågrøn, glat og tynd (unge træer); gråbrune, tykke, dybe langsgående revner (ældre egetræer)
- Kviste: grøn-brune
Blad:
- bladstilk: op til en centimeter
- Bladblad: dybt sinusformet, 5-6 lapper, glat bladrand, bølget på bladstilken, 10 til 15 centimeter lang og 7 til 8 centimeter bred
- Bladets overside: dybgrøn, blank
- Bladets underside: lysere, f.eks. T. blågrønlig
- Efterårsfarve: gyldenbrun
agern:
- i klynger (3 til 5 agern)
- op til 3,5 centimeter lang
- Kop frugt: stilk op til 4 centimeter lang
- omslutter frugten op til en tredjedel
Siddende eg (Quercus petraea)
- Forekomst: Parker, haver, vejkanter, skovtræ
- Jord: sandet til meget leret, tolererer våde steder godt
Vækst:
- Højde: op til 35 meter
- Krone: høj hvælvet med udstrålende grene
- Stammediameter: op til to meter
bark/grene:
- Bark: svagt grågrøn blank og glat (unge træer); gråbrune, dybe langsgående revner (ældre ege)
- Kviste: mørkegrå, delvis røde, med grå afstøvning
Blad:
- bladstilk: op til to centimeter, gul
- Bladblad: lille fordybet, glat bladrand, 5 til 8 lapper, op til 14 centimeter lang og op til 7 centimeter bred
- Bladets overside: blank, dybgrøn
- Bladets underside: lysere
- Efterårsfarve: gul
agern:
- siddende i grupper (3 til 7 agern)
- 1,5 til 2,5 centimeter lang
- frugtbæger: næsten siddende, dunet hår
- omslutter frugten med cirka halvdelen
Naturaliserede eg-arter
Udover de hjemmehørende arter er der også egearter, som i dag anses for at være naturaliserede, fordi de har vokset her i landet i flere århundreder. Med undtagelse af den røde eg er de dog sjældent stødt på.
Stedsegrøn eg (Quercus x turneri, "Pseudoturneri")
- andre almindelige navne: Wintergreen Oak, Turner's Oak
- Herkomst: Engelsk krydsning omkring 1780
- naturaliseret i Tyskland siden 1800-tallet
- Forekomst: Parker og haver
- Jord: alle jorder, følsomme over for jordpakning
Kilde: AnRo0002, 20141023Quercus turneri4, redigeret fra Plantopedia, CC0 1.0
Vækst:
- Højde: op til 15 meter
- Krone: konisk til ensartet, afrundet
bark/grene:
- Bark: grålig, glat (unge træer); mørkebrun, revnet (ældre egetræer)
- Kviste: gulbrune
Blad:
- bladblad: ovale, op til 12 centimeter langt
- Bladoverflade: mørkegrøn
- Bladets underside: lysere til grålig
- Efterårsfarve: stedsegrøn
agern:
- i klynger (3 til 7 agern)
- omkring to tommer lang
- Skål: halvkugleformet, filtet
Rød eg (Quercus rubra)
- et andet almindeligt navn: amerikansk spids eg, amerikansk eg
- Forekomst: Parker, haver, vejkanter, skovtræ
- siden slutningen af det 17. / begyndelsen af det 18. århundrede i Tyskland
- Oprindelse: Østlige Nordamerika
- Jord: sandet muldrig til meget muldrig
Varsel: Den røde eg udgør omkring 0,5 procent af den tyske skovbestand.
Vækst:
- Højde: over 30 meter
- Krone: rund
- Stammediameter: op til to meter
bark/grene:
- Bark: grålig, glat (unge træer), tyndt skællende (ældre ege)
- Kviste: rødbrune med lyse linser
Blad:
- bladstilk: gullig
- Bladblad: Dybt fordybet til fliget, lappeender tilspidser til en spids, bladrand glat, op til 22 centimeter lang
- Bladfarve: grøn
- Efterårsfarve: orange-brun
agern:
- Længde og diameter omkring to centimeter
- Skåle: flade, cirka en centimeter lang stilk
Skarlagen eg (Quercus coccinea)
- i Tyskland siden slutningen af det 18. århundrede
- Forekomst: parker, haver
- Oprindelse: Østlige Nordamerika
- Beliggenhed: sol til let skygge; Parker og haver (sjælden)
- Etage: alle etager
Løvet af det karminrøde egetræ om efteråret. Kilde: Anders Lagerås, Scharlakanseklov, redigeret af Plantopedia, CC BY-SA 3.0
Vækst:
- Højde: 20 til 25 meter
- Krone: tæt konisk (unge træer), senere asymmetrisk og noget løs
- Stammediameter: mere end en meter
bark/grene:
- Bark: sølvgrå og glat (unge træer), brun/mørkegrå og revnet (ældre ege)
- Kviste: rødbrune, vorteagtige
Blad:
- bladstilk: op til tre centimeter lang
- bladblad: dybt fligede, let takkede lapper, spidse bladspidser, op til 18 cm lange og op til 13 cm brede
- Bladfarve: grøn
- Efterårsfarve: (skarlagenrød) rød
agern:
- op til to centimeter lang
- frugtbæger: flad, bredt anlagt
Ungarsk eg (Quercus frainetto)
- et andet almindeligt navn: italiensk eg
- Forekomst: (slots)parker, botaniske haver
- Oprindelse: Syditalien, Balkan
- i Tyskland siden det 18./19. århundrede
- Jord: permeabel, ikke for kalkholdig
Vækst:
- Højde: op til mere end 30 meter, kort stamme
- Krone: ægformet til sfærisk
- Stammediameter: op til 2 meter
bark/grene:
- Bark: lysegrå til brunlig, afbrudt med revner og furer
- Kviste: glatte, brunlige med linser
Blad:
- bladstilk: bladstilk op til en centimeter lang
- Bladblad: aflangt til ægformet, stærkt sinusformet, 7 til 10 lapper, glat bladrand, op til 20 centimeter lang og op til 12 centimeter bred
- Bladoverflade: mørkegrøn
- Bladets underside: lysegrøn
- Efterårsfarve: kobbergul til brun
agern:
- sidder i grupper på to eller fire
- op til to centimeter lang
- mindst en tredjedel omgivet af frugtbægeret
Varsel: I Ungarn er den ungarske eg ret sjælden, fordi jorden er for kalkholdig.
Tear Oak (Quercus cerris)
- Forekomst: Parker, haver, vejkanter, men også i det fri
- Oprindelse: Sydfrankrig, Italien, Sydøsteuropa, Østrig
- i Tyskland formentlig allerede naturaliseret i romertiden
- Jord: sandet muldrig til meget muldrig
Zerr Oak er let at kende på sine karakteristiske agern. Kilde: Franz Xaver, Quercus cerris 3, redigeret af Plantopedia, CC BY-SA 3.0
Vækst:
- Højde: op til 35 meter
- Krone: bred
- Stammediameter: op til næsten fem meter
bark/grene:
- Bark: tyk, hård, mørkegrå, med langsgående sprækker
- Kviste: grågrøn
Blad:
- bladstilk: kort
- Bladblad: elliptisk, dybt fliget, bladrand glat, op til 13 centimeter lang
- Bladets overside: mørkegrøn, læderagtig, ru
- Underside af blade: grågrøn, filtagtig, læderagtig, ru
- Efterårsfarve: forskellige brune nuancer
agern:
- i små klynger (op til tre agern)
- op til 3 centimeter lang
- frugtbæger: stikkende, kort stilk
- halvdelen omslutter frugten
Ofte stillede spørgsmål:
Er Spree eg en naturlig eg?Spree-egen, som egentlig kaldes sump-eg, er en naturaliseret eg-art. De mest kendte eksempler er i Berlins regeringskvarter.
Hvor gamle bliver hjemmehørende egearter?Indfødte egearter bliver meget gamle. Den maksimale alder for den stilkede eg er mellem 500 og 1.000 år, den for fastsiddende eg mellem 800 og 1.000 år.
Hvornår blomstrer egetræer?Naturaliserede og hjemmehørende egearter blomstrer mellem april og juni. Hunblomsterne er upåfaldende. Hanblomsterne fremstår som hængende rakler. Blomsterfarven er grønlig-gullig. En undtagelse er Turkey Oak med sine grøn-rødlige rakler.