Før i tiden var selvdyrket karse fra egen vindueskarm en kærkommen tilføjelse til brød, salater og supper. I dag taler man derimod om tendensen til mikrogrønt, men mener i sidste ende ikke andet. Talrige grøntsags- og urteplanter giver et højt udbytte og - meget vigtigere - et ekstremt højt indhold af vitaminer og næringsstoffer, når de høstes kort efter spiring. Vi fortæller dig, hvordan du selv dyrker din superfood, og hvordan du dyrker den uden jord.

mikrogrønt

Små grøntsager, unge planter eller endda superfood - mikrogrønt får mange beskrivelser. Overordnet set er der tale om "normale" krydderurter eller grøntsager, der høstes kort efter, at de er spiret frem. Hvad du ikke skal forveksle denne trendmad med, er spirer. I modsætning til spirerne får mikrogrøntsager lov til at udvikle deres første blade og skud. Som et resultat bliver næringsstofferne fra frøet angrebet af begyndende vækst. Udvalget af unge planter suppleres dog med andet værdifuldt indhold gennem begyndelsen af fotosyntese og stofskifte. Almindelige eksempler på populære plantearter er:

  • amarant
  • basilikum
  • blomkål
  • bønner
  • broccoli
  • brøndkarse
  • boghvede
  • dild
  • ærter
  • fennikel
  • koriander
  • karse
  • mynte
  • Pak choi
  • radise
  • raket
  • Rødbede
  • rødkål
  • skære salater
  • sennep
  • hvedegræs
Lepidium sativum, havekarse, karse

krav

Denne viden om hvad og hvorfor er afgørende, når det kommer til korrekt dyrkning af trendy mikrogrønt. Selvom de er "fulde" planter, er de meget velegnede til dyrkning uden jord på grund af følgende egenskaber:

  • Næringsreserver er til stede i frøet, der er ikke behov for tilførsel fra vækstsubstratet
  • Ekstern fugttilførsel påkrævet, således vækstmedium primært som vandreservoir
  • På grund af vækstens begyndelse er der behov for holdemuligheder for rødderne
  • Højt varmebehov til spiring og første spiring

Kigger man nærmere på disse krav, kommer man frem til, at det ikke fungerer helt uden et vækstsubstrat, men at dyrkning bestemt kan lykkes uden jord. Det, der er særligt vigtigt, er søgningen efter et passende erstatningsmedium, hvorpå eller hvor de enkelte frø og unge planter kan finde optimale forhold. Først og fremmest bør det pågældende medie tilbyde følgende:

  • vandlagringskapacitet
  • Vandgennemtrængelighed for at undgå vandfyldning
  • Fibrøs eller porøs struktur til rodstøtte

Fra denne håndterbare, men essentielle liste af krav, er der en lang række mulige plantesubstrater, der er velegnede til dyrkning af mikrogrønt som hjemmedyrket superfood:

  • kokos
  • Lergranulat, fx perlit
  • Mineralsk næringssubstrat, fx vermiculit
  • savsmuld
  • bomuld
  • Køkkenpapir (kun til hurtigtvoksende sorter, f.eks. karse)

Dyrk dine egne mikrogrøntsager

Hvis vi er klar over de grundlæggende principper for mikrogrønt og mulige substrater til dyrkning, kan vi starte med den konkrete implementering. Kun få værktøjer er nødvendige for at sikre, at fastgørelsen er nem og sikker:

  • Planteskål, fx flad underkop, bred urtepotte eller lignende
  • Plantesubstrat som beskrevet
  • Frø af de udvalgte plantearter
  • Sprayflaske eller lille vandkande med en meget fin vandesi
  • saks (til høst)

Hvis alt er klar, er der kun et par trin nødvendige, før rejsen fra frø til forbrugsgodt mikrogrønt kan begynde:

1. Vælg placering

For at spire har frøet brug for varme og fugt. Når først spirerne vokser, tændes lyset som grundlag for fotosyntesen. Egnede steder er derfor f.eks.

  • Vinduskarm over radiatorer
  • Gulvarealer bag franske døre (især med gulvvarme)
  • Om sommeren: Sydvendte steder nær vinduer, derefter uden varme

Placeringen ved vinduet har den yderligere fordel, at plantekrukkerne altid fanger øjet, og så styringen af den optimale luftfugtighed ikke glemmes.

varsel: Faktisk ville det være muligt først at koncentrere sig om et varmt sted og først tage højde for lysstyrken efter spiring. For nemheds skyld leder vi dog efter en lokation allerede fra starten, der tager hensyn til begge dele. Det betyder, at der ikke er behov for at flytte planteskålen, og fokus på plejen kan forblive på den rette fugt.

2. Såning

Når placeringen er fastlagt, kan planteskålen placeres. Brede, flade beholdere, der tilbyder det størst mulige dyrkningsareal, er optimale. En høj substrattykkelse er ikke nødvendig på grund af den meget tidlige høst, da rødderne kun trænger lidt fra overfladen ned i substratets dybder i den korte vækstperiode. Vanddrænhuller og en underkop er også unødvendige, da vanding eller at holde fugt skal ske med korte intervaller med lidt vanding.

  • Fordel substratet fladt i planteskålen og tryk let ned
  • Løsn og smuldr pressede underlag, såsom kokosfibre, på forhånd
  • Giv to til tre lag meget tynde puder såsom køkkenpapir
  • fugt underlaget
  • Spred frø jævnt over substratet og tryk let
  • Hæld eller sprøjt frøene let

varsel: Det er ganske tilstrækkeligt at lægge frøene ud på underlaget. Det er ikke nødvendigt at trykke ind eller drysse med underlag. På den måde får frøene tilstrækkelig luft og varme allerede fra starten, mens rødderne alligevel finder vej ind i underlaget efter spiringen.

3. Pleje

Når frøet er blevet sået, er plejen af de mikrogrønne i det væsentlige begrænset til at holde frøene og planterne fugtige hele tiden:

  • Vand underlaget regelmæssigt ovenfra
  • Undgå vandfyldning (på grund af skimmelsvamp og frø, der flyder væk)
  • Ideelt: Spray med en fin vandtåge
  • Undgå at udtørre frøet

Andre plejeforanstaltninger er normalt ikke nødvendige på grund af den meget korte væksttid indtil høst. Frem for alt kan du som regel trygt slette søgningen efter eller beskyttelsen mod sygdomme fra dit plejerepertoire for de mikrogrønne. Også her er der simpelthen ikke tid nok til, at patogener eller parasitter skal sprede sig til planterne.

varsel: Den faktiske væksttid for frøplanterne kan variere betydeligt på grund af tørke og alder på frøene, temperatur og fugtighed samt den valgte sort. Ventetiden fra såning til høst kan være fra to til tre dage (karse) til halvanden til to uger (rødbede). Generelt kan man sige, at alle planter, der er særligt lang tid om at vokse "normalt", er blandt de langsommere kandidater, også som mikrogrønt.

4. Høst

Til sidst høstes de nu "modne" mikrogrøntsager. Da der per definition ikke er tale om helt modne planter, er det naturligvis svært at finde det rigtige tidspunkt at høste. Det skal siges, at hovedproblemet ligger i en sen høst. For tidligt ville simpelthen betyde at "høste" frøene selv. Så snart kimbladene er dannet, er planterne fuldt anvendelige i betydningen sund og nærende kost og kan derfor også høstes.

På den anden side, hvis høsten er for sent, er næringsstofferne fra frøet allerede brugt op, og planten begynder at lide under manglen. Et godt tidspunkt at høste er derfor, når planterne har dannet det første bladpar efter kimbladene. Så har planten stadig fuld forsyning, men også nok grønt stof til god anvendelighed som føde. Selve høsten foregår så meget enkelt med en saks. Skåret af lige over underlaget, de unge planter spises bedst friske.

Kategori:

Køkkenhave