Haven er stille om vinteren, men med sine lave temperaturer kan den forårsage en del skader. Planter, træer og buske lider under dette, og fænomenet frosttørke er særligt snigende.

I en nøddeskal

  • også kendt som vintertørke
  • Planter dør bogstaveligt talt af tørst
  • stedsegrønne planter er særligt truede
  • Blade og nål skifter farve

truede planter

Fænomenet med frosttørke er, at planterne ikke blot fryser ihjel vinteren over, men dør af tørst. Denne frostskade er også kendt som vintertørke. Det er bestemt lidt svært at forstå, at haveplanter tørrer ud om vinteren. Det påvirker heller ikke alle planter, for kun stedsegrønne buske, træer og andre planter er særligt udsatte

  • Taks (Taxus baccata)
  • Livets træ (Thuja)
  • Enebær (Juniperus)
  • Falsk cypres (Chamaecyparis)
  • Cedar (Cedrus)
  • fyrretræ (pinus)
  • Gran (Abies)
  • Gran (Picea)
  • Rhododendron (Rhododendron)
  • stedsegrøn viburnum (Vibirnum) art
  • Photinia
  • Rock Mispel (Cotoneaster)
  • Berberis (berberis)
  • Spindelbusk (Euconymus)
  • Ivy (Hedera helix)
  • Kirsebær laurbær (Prunus laurocerasus)
  • Buksbom (Buxus sempervirens)
  • Holly (Ilex)
  • hårdføre palmer (Arecaceae)
  • Alfeblomster (Epimedium)
Rhododendron blade

Varsel: Nogle planter har allerede udviklet forskellige beskyttelsesmekanismer her. For eksempel ruller rododendron og laurbærkirsebær deres blade op for at reducere fordampningen.

Hvad sker der?

Bladene på de stedsegrønne planter sveder, selv når temperaturen er under nul i den kolde årstid. Meget vand går tabt i processen. Denne fugt vil så normalt skulle optages fra jorden igen via rødderne. Her kan der dog opstå problemer, for ved meget lave jordtemperaturer, altså minusgrader, er vandet bundet dertil som iskrystaller. Men ikke kun jorden og vandet er frosset, men også planterødderne. De er så ikke længere i stand til at optage og transportere vand og næringsstoffer for at kompensere for bladenes transpirationstab. Særligt slemt bliver det, når de første solstråler kommer frem sidst på vinteren, hvilket øger vandfordampningen gennem bladene enormt. Der er normalt to forskellige typer frosttørke.

Fuldstændig ophør af vandforsyning

  • hurtig åbning af stomata (stomata) på undersiden af epidermis
  • Åbninger bruges til gasudveksling
  • derved øget transpiration af vand
  • Genopfyldning fra jorden ikke mulig
  • altså ingen tilførsel af plantedelene med vand

Udvikling af kroniske skader

  • Maveåbninger forbliver lukkede
  • Vandafgivelse gennem neglebånd (voksagtigt lag over skud og blade)
  • truede planter nåle- og løvtræer

Konsekvenserne af frosttørke kan være særligt slemme for fanerofytter, især når der er død frost, eller når planterne står på steder, hvor der er lidt sne. Det er planter med træagtige, overjordiske plantedele, der overvintrer i fornyelsesknopper.

Optrædende symptomer

Symptomerne på frosttørke er ikke meget forskellige fra symptomer, der opstår, når en plante lider af mangel på vand:

  • brune pletter på blade
  • i første omgang hængende blade
  • senere visne blade
  • sidde fast på træ/busk
  • brune nåle i nåletræer
  • brune skud
  • delvis død af skud
Brune nåle på gran (Abies)

Den fuldstændige skade på planten viser sig først om foråret. Berørte vækster dør ikke altid. Her kan vanding være en hurtig hjælp, og der bør også foretages en kraftig beskæring. Dette kan stimulere fornyet spiring. Dette kræver dog en vis tålmodighed. For det kan være, at de første nye skud først kommer sidst i juni eller juli. Men hvis planten ikke viser nogen forandringer efter måneder og ser helt brun og tør ud, er der kun tilbage at rydde og bortskaffe planterne.

Præventive målinger

Tilstrækkelig vanding hele året kan være med til at beskytte særligt truede planter mod vintertørke. Derudover er der forskellige foranstaltninger, der bidrager til beskyttelse:

  • Vand stedsegrønne planter på frostfrie dage
  • Jord må ikke fryses
  • ellers ingen vandabsorption mulig
  • vand ikke for meget på én gang
  • helst mere regelmæssigt, hvis vejret tillader det
  • Undgå vandfyldning
  • vær særlig opmærksom på dette med potteplanter
  • ellers kan plantekrukker splintres på grund af ekspanderende vand
  • Tjek altid jordoverfladen for fugt først
  • Påføring af et muldlag af kompost, blade eller avner
  • dæk desuden rodskiven generøst med:
  • Kviste, jutesække, lyst syntetisk fleece, fårefleece, pil, stråtækte eller sivmåtter
  • brug ikke mørk fleece, da det reflekterer solen

Alternativt kan potteplanter eller følsomme stedsegrønne buske og træer pakkes helt ind i en lys fleece- eller jutesæk. De er beskyttet mod vintersolens stråler, og bladenes transpiration reduceres.

Bemærk: Rigelig vanding i efteråret til oktober/november kan også være nyttigt. Jorden skal være godt fugtet. 30 til 40 liter vand pr. kvadratmeter er passende.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad menes egentlig med frost?

Der tales allerede om en frostdag, når lufttemperaturen i to meters højde falder under 0 °C i en periode. Selv ved lufttemperaturer på omkring 2 til 4 °C kan der herske frost (jordfrost) direkte på jorden, det vil sige at temperaturerne her er under frysepunktet. Det skyldes, at den tunge luft falder ned til jorden fra top til bund. Generelt fryser alt vand under frost.

Kan frosttørke forveksles med almindelig plantefrost?

Ja absolut. Planterne viser lignende symptomer ved begge typer frostskader. Hvis en plante fryser, ødelægges alle dens celler af iskrystaller. Berørte planter kan så ikke længere udføre stofskiftet. Som et resultat heraf, ligesom med frosttørke, vises visne og brune blade. De bliver dog en smule grødet.

Kan stauder også lide af vintertørke?

Som regel dør de dele af planterne over jorden ud sidst på efteråret i de fleste blomsterstauder. Normalt skæres de så af en håndsbredde over jorden. Sådanne stauder betragtes som løvfældende og lider ikke af vintertørke. Anderledes forholder det sig med stedsegrønne stauder som elverblomsten eller toårige blomster som vægblomster, hornvioler eller stedmoderblomster. Her skulle være et værn mod vinterens tørke.

Kategori:

Haveplanter