Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Får bliver mere og mere populære som kæledyr, hvad enten det er som "levende plæneklippere" eller til selvforsyning med kød eller uld. De er dog ikke en sikker succes, når det kommer til arts-passende ernæring.

Hvad spiser får?

Får er planteædere og generelt relativt krævende græssende dyr. Ældre racer har ofte ikke brug for andet end gode græsarealer om sommeren og det bedste hø om vinteren. En nyttig tilføjelse til dette er mineralslik. På denne måde får dine får alle de næringsstoffer, de har brug for. Men hvis dyrene skal give mælk, uanset om de er malkede eller diende lam, så er dette foder normalt ikke tilstrækkeligt. Det gælder frem for alt såkaldte højtydende racer, der giver en særlig stor mængde mælk. Til præstationsdyrene hører også såkaldte kødfåreracer, som er hurtigere slagteklare end andre racer.
Fårfoder kan grundlæggende inddeles i følgende kategorier:

  • Grovfoder: Græs, hø, halm, blade og bark fra løvtræer
  • Koncentreret foder: industrielt eller naturligt
  • Mineralfoder: saltslik uden kobber
får på græsmarken

Opmærksomhed: Kobber er giftigt for får, så det bør ikke indgå i saltslik. Hvis dine får græsser sammen med andre dyr, så sørg for, at fårene kun kan nå deres egne saltslik og ikke forgifter sig selv med de andre dyrs.

Vital: græs og hø

Får er drøvtyggere, så de bruger det meste af dagen på at fordøje mad. De får også hver sidste smule næringsstoffer ud af deres mad. Foder med for højt energiindhold gør får fede og syge. Af denne grund er græs og hø det vigtigste foder. De indeholder en høj andel af flis. For nøjsomme racer (f.eks. Heidschnucke, Skudden eller Pommern) er dette foder normalt tilstrækkeligt. Får foretrækker stængler op til omkring 15 centimeter lange. Så er det særligt nærende og velsmagende. Får er blandt de såkaldte selektive spisere. De spiser altid det, der smager bedst for dem. Som følge heraf bliver især en stor græsgang ikke spist jævnt. Du bør derfor klippe en eller to gange om året.

Tip: Om foråret er det friske græs særligt rigt på protein og kan nemt udløse fordøjelsesproblemer. Lad derfor i starten af græsningssæsonen ikke dine får græsse for længe og øg kun tiden langsomt. Så kan fordøjelseskanalen bedre tilpasse sig den ændrede fødeforsyning.

Levende plæneklippere?

Får omtales ofte som "levende plæneklippere" og holdes ofte som sådan. Prydplæner, som dem der vokser i de fleste haver, er dog ikke artsegnet foder til får. Den mangler de rigtige græsgræsser og forskellige urter, der er med til at holde dyrene sunde. På den anden side, hvis du har en eng med forskellige græsser og urter bag dit hus, så er dette bestemt en god fødekilde til får. Forudsætningen er naturligvis, at engen er stor nok eller fodres derefter.

Hvordan fodrer jeg hø og halm?

Ind imellem kan man høre den opfattelse, at der ikke skal tilsættes halm, hvis det er til stede i kuldet. Denne tilgang kan dog hurtigt føre til syge får, i værste fald endda til dyrenes død. For halmen i sengetøjet bliver snavset, ikke kun af støv og snavs, men også af urin og andre ekskrementer fra dyrene. Halm bør derfor fodres i et stativ.

Tip: Strøelse er ikke fårefoder!

Det samme gælder selvfølgelig for hø, som fårene normalt foretrækker at spise og også indeholder flere næringsstoffer. Sørg for, at høet er af god kvalitet. Du kan først og fremmest mærke kvaliteten på farven og lugten. Den skal dufte frisk og af urter, ikke muggen eller endda muggen. Friskslået hø er grønligt, ikke gult eller gråt. Jo ældre høet bliver, jo mere falmer farven og duften. Stængelængden og styrken spiller også en rolle for kvaliteten. Faste (grove) og lange stilke indikerer sen slåning, så indeholder græsset så færre næringsstoffer.

Hørekken

For at dine får altid har rent hø og halm at spise, bør du tilbyde det på et stativ. Dette skal være i en behagelig højde for dyrene. Ideelt set kan flere får spise på samme tid uden at komme i vejen for hinanden. Hvis høstativet er for højt, kan faldende hø sætte sig fast i ulden og blive sammenfiltret. Et lavt stativ fører derimod til forurening af høet med spyt, hvilket også bør undgås.

Sørg helt for, at høet ikke bliver vådt i stativet, ellers begynder det let at mugne. Det resulterer i, at dine får hurtigt bliver syge, og fordøjelsesproblemer er da kun det mindste onde. Enten hæng eller placer stativet i stalden eller læ, eller brug et stativ med et tilstrækkeligt stort tag. Ikke desto mindre bør du jævnligt tjekke høet for fugt og udskifte det om nødvendigt.

Kraftfoder til får

Afhængigt af den præstation, du ønsker, at dine får skal præstere, kan de have brug for yderligere kraftfoder. Ydelse omfatter fx graviditet og fødsel og eventuelt mælkeproduktion. Men endnu hurtigere kødvækst eller en stor mængde uld kræver meget energi. Indgivelse af kraftfoder er altid en gåtur på stram snor. Får får for meget af det, bliver de hurtigt fede og ofte syge. Derudover koster industrielt produceret fårefoder penge, hvilket betyder, at småskala fårehold kan blive urentabelt eller en dyr hobby. Alternativt kan du bruge naturligt kraftfoder. Du giver kun dette til de dyr, der virkelig har brug for det.

Naturligt koncentreret foder

Naturligt koncentreret foder er ikke industrielt produceret og er ofte uforarbejdet. En undtagelse er tørret roemasse, som fremstilles under forarbejdning af sukkerroer. Du kan finde noget kraftfoder i din have eller i køkkenet. Du kan kigge efter andet foder i skoven eller få dem hos den lokale landmand.
Fårfoder fra egen husstand:

  • gulerødder
  • rødbeder
  • Frugt i små mængder (æbler, pærer og andre sorter, undtagen stenfrugter)
  • tørt brød
  • kogte kartofler
  • kogte kartoffelskind

Tip: Store mængder frugt kan give fordøjelsesproblemer hos får. Det gælder også nedfaldsfrugt. Lad derfor ikke dine får græsse på en frugthave i modningsperioden.

Koncentreret foder fra skoven

  • bøgenødder
  • Agern (ikke engelske egetræer!)
  • kastanjer

Fårfoder fra landmanden

  • byg
  • havre
  • bælgfrugter
  • klid
  • Majs
Zea mais

fodring om vinteren

Robuste fåreracer kan forblive på græsmarken hele året rundt, men de finder ikke altid nok føde der. I kraftigt snefald er græsset næsten utilgængeligt for dyrene. Vedvarende regn, som ofte forekommer om efteråret og vinteren i det nordlige Tyskland, skader ikke kun græsningen, men også dine fårs fødder. Derfor har dyrene absolut brug for en tør overflade og ofte en separat fodring. Dette skal først og fremmest bestå af rigtig godt hø. For at supplere, giv frisk mad såsom majroer eller lejlighedsvis vegetabilsk affald.

Tip: Giv altid dine får små portioner, de kan ikke lide gammelt foder. De rører det ofte ikke engang.

Forbudt for får

Får er ikke altædende og kan nemt lide af fordøjelsesproblemer, hvis de fodres med den forkerte slags foder. Disse opstår ofte kun, når der indtages større mængder, hvorfor disse planter ikke direkte anses for at være giftige. Ikke desto mindre bør de ikke fodres eller få lov til at vokse uhindret på fåre-græsset.

Lidt eller intet passende foder

  • skynder sig
  • ranunkel
  • Krøllet dock
  • reinfann
  • græs hår græs
  • syre
  • sure græsser
  • stanger
  • Marsh morgenfrue (smørblomst)
  • engskum
  • eng tranebill
ranunkel

Der er også talrige planter, der faktisk er giftige for får. Deres forbrug kan føre til dyrenes død. Sådanne planter bør derfor aldrig være på en fåregræsgang og bør fjernes med det samme. Tænk også på potentielt giftige træer. Får kan lide at nappe barken eller hængende grene. Det gælder naturligvis også træer på naboejendommen, hvis grene hænger over græsningshegnet.

giftige planter

  • bracken
  • taks
  • fingerbøl
  • efterårs krokus
  • Ragwort
  • livets træ
  • padderok
  • sød kløver
  • stammet eg
fingerbøl

Hjælp udviklingen af ​​webstedet med at dele artiklen med venner!

Kategori:

Dyr i haven